Dværgpapegøjer (slægten Agapornis)

1,1 Sodbrunhovedet dværgpapegøje (Agapornis nigrigenis)

Her beskrives i artikelform de enkelte dværgpapegøjearter med tilhørende underarter.

Artiklerne er tænkt som støtte til fugleholdere, der aktivt og seriøst arbejder for bevarelse af sunde, artsrene vildtfarvede dværgpapegøjer under beskyttede forhold. Det skal understreges, 

  1. at www.birdkeeper.dk tager udgangspunkt i de videnskabelige artsbeskrivelser og ikke i diverse beskrivelser af arterne, som forskellige fugleforeninger selv har udarbejdet, og
  2. at www.birdkeeper.dk på nær nogle enkelte undtagelser ikke er et forum for beskrivelse af mutationsfugle.

Foreløbig vil du kunne læse:

  • Om den gældende biologiske klassifikation for slægten dværgpapegøjer (Agapornis) under Artsoversigt - hvor mange arter findes der egentlig?
  • Spændende nyt om den i fangenskab ukendte Grønhovedet dværgpapegøje. Se de første fotos af levende fugle i naturen!
  • Om den Gråhovedet dværgpapegøje, som er bedre end sit rygte, og godt kan være en stabil ynglefugl.
  • Om underarten, den Blågråhovedet dværgpapegøje (Agaponis c. ablectaneus), som kun meget sporadisk behandles stuefuglelitteraturen. Læs – og se - hvordan den adskiller sig fra nominatformen.
  • At den Jordbærhovedet dværgpapegøje med tiden er blevet meget mere robust, og om vigtigheden af at fokusere på adgang til nyt blod i det videre avlsarbejde.
  • Om Lutino-formen af den Jordbærhovedet dværgpapegøje, der er den eneste naturligt opståede Lutino blandt arterne med hvid øjenring.
  • Om den Orangehovedet dværgpapegøje, der har været holdt som stuefugl i Europa i over 400 år, men som nu er den mest sjældne dværgpapegøjeart blandt fugleholdere.
  • Om den Rosenhovedet dværgpapegøje (Agapornis roseicollis), der er den mest almindelige dværgpapegøjeart såvel i naturen som under beskyttede forhold. Læs bl.a. om denne arts helt specielle yngleadfærd i naturen.
  • Om den Rødhovedet dværgpapegøje, der i 1987 blev den mest handlede vilde fugleart i verden, og hvis bestand i naturen er hastigt faldende.
  • Om foranstaltningerne til beskyttelse af den Sodbrunhovedet dværgpapegøje i naturen samt diskussion af, hvorvidt den danske bestand er artsren.
  • Om mine erfaringer med den pragtfulde Sorthovedet dværgpapegøje, som er en perle i ethvert fuglehold.
  • Om Taranta dværgpapegøjen, der på mange måder adskiller sig fra de øvrige dværgpapegøjearter, men som stadig tilhører Agapornis-slægten.

Klik på et af fanebladene ovenfor for at komme videre til den artikel, som du ønsker at læse.

 

Jørgen Petersen

 

Konciperet/Opdateret: 23.12.2009/16.01.2016

DET ER IKKE TILLADT AT KOPIERE FOTOS ELLER TEKST FRA DENNE HJEMMESIDE UDEN FORUDGÅENDE SKRIFTLIG ACCEPT!