Rødpandet Gedeparakit (Cyanoramphus n. novaezelandiae) tilhører slægten Springparakitter, der består af 9 arter, hvoraf 2 arter er uddøde. Som det latinske artsnavn direkte angiver, så kommer denne art fra New Zealand og omkringliggende øgrupper, bl.a. Auckland Islands og Stewart Island. Kun to af de 7 nulevende arter af Springparakitter er at finde i fangenskab i dag, den anden er den Guldpandet Springparakit (Cyanoramphus auriceps), som også kommer fra de samme egne. Arten Rødpandet Gedeparakit har 5 underarter, hvoraf desværre også her to underarter er døde, ligeledes som følge af menneskets evindelige intervention. Arten var tilbage i 1960’erne en stor og kostbar sjældenhed blandt fugleholdere i Europa, men i kraft af, at den har vist sig at være særdeles robust samt ynglevillig i fangenskab, er den i dag så almindelig og billig, at mange fugleholdere beklageligvis dårlig nok ænser den, hvilket har betydet, at der er langt mellem opdrættere, som arbejder seriøst på at bevare denne fugl med den rigtige størrelse og karaktertræk. Det er synd, da det er en smuk fugl med en sjov og anderledes adfærd. Den er en af få papegøjearter, der har så kraftige ben, at den er i stand til ubesværet at kravle op ad trådvæv uden brug af næbbet. Det danske artsnavn stammer fra dens stemme, der lyder som ged, der bræger. På artsniveau betragter BirdLife International denne art som ”sårbar”, da der estimeres at være højst 25.000 eksemplarer tilbage af den i naturen, og den betragtes i dag egentlig som uddød på selve New Zealand. De eksemplarer, som man kan se på denne hovedø menes at være eksemplarer undsluppet fra fangenskab eller som ”vagabonderende” fugle fra omkringliggende øer.

Rødpandet Gedeparakit (Cyanoramphus n. novaezelandiae) tilhører slægten Springparakitter, der består af 9 arter, hvoraf 2 arter er uddøde. Som det latinske artsnavn direkte angiver, så kommer denne art fra New Zealand og omkringliggende øgrupper, bl.a. Auckland Islands og Stewart Island. Kun to af de 7 nulevende arter af Springparakitter er at finde i fangenskab i dag, den anden er den Guldpandet Springparakit (Cyanoramphus auriceps), som også kommer fra de samme egne. Arten Rødpandet Gedeparakit har 5 underarter, hvoraf desværre også her to underarter er døde, ligeledes som følge af menneskets evindelige intervention. Arten var tilbage i 1960’erne en stor og kostbar sjældenhed blandt fugleholdere i Europa, men i kraft af, at den har vist sig at være særdeles robust samt ynglevillig i fangenskab, er den i dag så almindelig og billig, at mange fugleholdere beklageligvis dårlig nok ænser den, hvilket har betydet, at der er langt mellem opdrættere, som arbejder seriøst på at bevare denne fugl med den rigtige størrelse og karaktertræk. Det er synd, da det er en smuk fugl med en sjov og anderledes adfærd. Den er en af få papegøjearter, der har så kraftige ben, at den er i stand til ubesværet at kravle op ad trådvæv uden brug af næbbet. Det danske artsnavn stammer fra dens stemme, der lyder som ged, der bræger. På artsniveau betragter BirdLife International denne art som ”sårbar”, da der estimeres at være højst 25.000 eksemplarer tilbage af den i naturen, og den betragtes i dag egentlig som uddød på selve New Zealand. De eksemplarer, som man kan se på denne hovedø menes at være eksemplarer undsluppet fra fangenskab eller som ”vagabonderende” fugle fra omkringliggende øer.

Del siden